Kolding, Danmark
HjemmesideHos Vinoguide har vi siden 2018 søgt efter dygtige vinproducenter fra oversete vinlande i Midt- og Østeuropa, for hvem kvalitet betyder mere end kvantitet.
Vi har særligt fokus på økologi og miljø. Derfor er de fleste af vores vine som udgangspunkt økologiske, biodynamiske og naturvine.
Vi udvælger vores vinproducenter på baggrund af skarpe kvalitetskrav og en nørdet passion for vin.
Vores leverandører er dygtige vinbønder, hvis vingårde typisk har været familieejede gennem generationer.
Vi har fokus på, at vinen i vores sortiment er autentisk og lavet med kærlighed.
Du kan derfor støde på lokale autoktone druesorter, som vokser i de klima- og jordforhold, de gennem århundreder har tilpasset sig til. Dette har skabt druer af høj kvalitet. Med en blanding af gamle traditioner og nye eksperimenter, skaber vinbønderne unikke smagsnuancer.
Vi har mange historier at fortælle om vores vin, og er stolte at repræsentere vine fra Georgien, Slovakiet, Moldova, Kroatien, Polen og Rusland.
Ud over stille vine har vi et bredt assortiment af russiske mousserende vine fra det 150 år gamle vinhus, Abrau Durso, der imponerer med sin kvalitet og på lige fod med franske champagnehuse, har hentet flere guldmedaljer hjem fra Champagne & Sparkling Wine World Championships 2021.
Vores mission er at formidle, at der findes fantastiske vine af høj kvalitet fra andre lande end Frankrig, Spanien og Italien.
Vinoguide sælger både til private via webshop og fra vores butik i Kolding. Vi tilbyder også vin til restauranter, vinhandlere og andre interesserede.
Direktør og Ejer
Kontakt