Svebølle, Danmark
HjemmesideBæredygtighed Fra Muld til Mund
Mejnerts er et familiedrevet, økologisk landbrug på 1350 hektar med egen mølle og egen produktion af korn og mel. Virksomheden ligger ved Kalundborg. Mejnerts står selv for alle led i produktionen af mel fra mark til mølle – Fra Muld til Mund. med respekt for miljøet.
Målet er at producere fødevarer af særlig høj kvalitet – og at bringe forbrugere og landmand lidt tættere på hinanden. Hos Mejnerts ser vi det som vores vigtigste opgave at producere og udbrede sunde fødevarer. Når kornet er høstet, bliver det renset, tørret og lagt på lager. Ved straks at fjerne alle urenheder fra kornet, minimeres risikoen betydeligt for, at kornet tager smag af urenhederne. På den måde bevarer kornet sin smag, sin kvalitet og de gode bage-egenskaber.
Koldformalet på Stenkværne
På Mejnerts Mølle bliver kornet koldformalet på gammeldags manér. Formalingen på stenkværne mindsker opvarmningen og gør det muligt at beholde kornets kvaliteter, blandt andet vitaminer og proteiner. Samtidig bevares kimen og skaldelene, som har stor betydning for brødets smag, næringsindhold og struktur.
Målet er at producere energi neutralt
Strømforbruget hos Mejnerts bliver dækket af egen solenergi. I sommeren 2013 lagde Mejnerts 1.500 solpaneler op på gårdens bygninger, hvilket producerer nok strøm til at være selvforsynet og derved dække Møllens strømforbrug. Genanvendelse af restprodukter Retsprodukteterne fra møllen bliver brugt til brændsel i gårdens Stokerfyr. Dette bliver omdannet til varme, som bl.a. bruges til opvarmning af bygninger og tørring af korn. Aksen fra dette bliver pløjet ned ude på marken og beriger jorden.
Biodiversitet i en ubrudt værdikæde
Hos Mejnerts er vi selv landmændene bag. Vi har været økologer siden 1999 og driver i dag 1350 hektar. Derfor er biodiversitet en naturlig og vigtig faktor for vores koncept. Fokuspunkter som: bredt og differenceret sædskiftet, kvælstoffikserede efterafgrøder, recirkulering, bistader og naturlig bestøvning, blomsterbælter mm. Kort sagt, så handler det om at arbejde med naturen og sikre at den fremtidige jord forbliver frugtbar og at naturomgivelserne bliver bevaret eller optimeret.
Ejer
Kontakt